Kogevejledning
VANDFORURENING – KOG VANDET FØR DU DRIKKER DET!

I tilfælde af en vandforurening bør man følge nedenstående kogevejledning fra embedslægen.

Anbefalinger fra embedslægen
For at beskytte dig selv mod sygdom anbefales følgende forholdsregler:

• Drikke: Undgå at drikke vandet direkte fra hanen. Kog det et par minutter først. Ved brug af elkedel gives en portion vand to opkog med 2-5 min. mellemrum. Ved brug af kaffe- og themaskiner opnår vandet ikke tilstrækkelig temperatur og er derfor ikke anvendeligt

• Madlavning: Brug afkølet kogt vand til skylning af salater eller andre rå grønsager. Vandet fra hanen kan godt bruges til kogning af kartofler, spaghetti eller lignende, hvis vandet ikke lugter eller smager dårligt

• Personlig hygiejne: Med den hidtidige målte grad af forurening kan vandet godt bruges til brusebad og karbad. Vær dog opmærksom på, at børn ikke drikker vand under badning. Brug afkølet kogt vand til tandbørstning og til rengøring af tandproteser

• Tøjvask: Du må godt bruge vandet til tøjvask

• Husdyr: Husdyr som kun er vant til at være indendørs – f.eks. undulater eller hamstre, bør også drikke kogt vand. Andre husdyr må gerne drikke vandet.

 

Yderligere information:
Følg med i udviklingen i vandforureningen her på vandværkets hjemmeside.

Har du spørgsmål kan du kontakte: Claus Hansen, tlf: 22643677 eller e-mail: nordquisthansen@fibermail.dk